Mål Skabe trafik til hjemmesiden og generere spil på sportsbegivenheder.
Kommunikation Med en markedsposition, som “klassens frække dreng”, ville vi anfægte én af grundpillerne i enhver bettingvirksomhed – nemlig ekspertviden. Baggrundsviden og data skulle ikke længere være et kriterie, men i stedet var det et simpelt “terningkast”, som skulle afgøre resultatet. Det gjorde, at vi på en mere subtil måde kunne gøre opmærksom på spilmulighederne, ved særlige begivenheder.
Medier Facebook og YouTube
Idéen Ethvert bettingsite, med respekt for sig selv, har en betting-ekspert tilknyttet. De fleste ved også, at uanset, hvor meget baggrundsviden man har er udfaldet som oftest tilfældigt. Med andre ord, mente vi at betting-eksperter er overvurderede. Vores betting-ekspert skulle ikke have en viden, der rakte meget længere end, hvem Laudrup-brødrene og Wozniacki er. Vi allierede os derfor med den cigarrygende Ole, en stamgæst fra Holstein Bodega, på Østerbro.
I denne serie af film fandt vi bl.a. frem til resultatet af folketingsvalget, diverse fodboldresultater, vinderen af Wimbledon og Tour de France.