Kommunikation Enhver fodboldfanklub med respekt for sig selv udkommer fra tid til anden med en podcast, hvor deres lyttere kan høre om de saftigste nyheder og rygter, der omhandler deres favoritfodboldhold. Det samme gælder engelske Chelsea FCs officielle danske fanklub, som med ‘Romans Disciple’ i en årrække har fyldt de danske Chelsea-fans med info om klubben fra Vestlondon. Men en podcast har også brug for et godt blikfang til at indfange nye lyttere.
Idéen Titlen ‘Romans Disciple’ refererer til klubbens russiske ejer, Roman Abramovich, der tilbage i 2003 købte fodboldklubben. Det var derfor oplagt at tage udgangspunkt i den russiske forbindelse og klubbens logo. Klubbens løve blev derfor udskiftet med en babushka dukke, de to engelske roser erstattet af hammer og segl og teksten erstattet af podcasttitlen skrevet med kyrillisk-udseende bogstaver.